Forfatterskabet

  • Det er gået forrygende med at introducere læsebogssystemet for hele 3. årgang. Både elever og lærere har svært ved at vente på næste kapitel, det er jo gode tegn, så jeg er meget glad.
    Hvert kapitel findes i 6 sværhedsgrader, indtil videre har vi brugt niveau 1, 2 og 3, hvilket er passende for langt de fleste elever. I næste uge er der enkelte elever, som stiger til læseniveau 4, jeg tror dog ikke, at de sidste to niveauer kommer i brug i denne omgang, da flere af de rigtig gode læsere føler sig udfordret allerede.
    De øver læsning hjemme, løser niveautilpassede læseopgaver og laver en læsevideo, som de sender til os, lærere, via Minuddannelse.net, der er Kerteminde Kommunes lærings/lektie-platform.

    Læsebogen

    Selve læsebogsdelen er i 19 kapitler og handler om en dreng, der hedder Erik, hans venner, deres konflikter og oplevelser.  Handlingen foregår i starten af 1900-tallet og har børn i hovedrollerne.  Den er fuld af action, men berører også samtidigt mange alment dannende emner.
    Hvert kapitel er skrevet i 6 niveauer fra meget let læst (under lix 10) og til sværeste tekst (lix max 30).
    Man printer og udleverer relevante kapitel i de niveauer, de enkelte elever i ens klasse har brug for. Elever kan på den måde stige i niveau efterhånden som de bliver mere trænede læsere. Man kan altså regulere elevernes læseniveau kapitel for kapitel.
    Den fulde handling fra de enkelte kapitler bliver også læst højt i klassen så eleverne har den fælles historie at samtale om. Som forside til hver kapitel har jeg foreløbigt lånt min dygtige kunstner-veninde Gudrun Heltofts tegninger.

    Stationsforstander Petersen

    Forside til kapitel 1 af Gudrun Heltoft

    Opgavetyper

    Til systemet hører også en række forskellige opgavetyper.
    Opgaverne er lavet med tanke på ugeskemaundervisning, men kan også bruges til bare at plukke i, så man selv vælger hvilke opgaver klassen/eleverne arbejder med. De overordnede typer af opgaver er de samme kapitel for kapitel, men det reelle indhold varierer. Meddigtningsopgaverne spænder f.eks. over mange forskellige genrer fra at skrive dialoger til breve, digte osv.

    • • Stavetræning på forskellige måder (ord fra kapitlet)f.eks. staveordsbingo, staveordsmotion, staveordsspil, alfabetisk ordning af staveord m.m.
      Forslag til gennemgang af grammatisk område
      • Diktater i 3 niveauer (tekst fra kapitlet)
      • Ordkort til udvidelse af ordforråd
      • Begrebskort til behandling af “nye” begreber og talemåder
      • Søg og find-opgaver, hvor eleverne skal dykke ned i og undersøge emner, der berøres i kapitlet (træner informationssøgning og tekstbehandling)
      • Praktisk opgave der relaterer til handlingen i det relevante kapitel.
      • Dramatiseringsopgaver
      • Meddigtningsopgaver hvor eleverne selv skaber videre på kapitlet
    3 af opgavetyperne

    3 af opgavetyperne. Fra venstre ses “Søg og find”-opgaven, staveordstræning og ordkort

    Hvordan foregår det så?

    Vi har valgt at tage et nyt kapitel hver uge, så hver mandag læser vi højtlæsningsteksten for klassen og tager en klassesamtale om indholdet. Teksten er fuld af ord og begreber, der for mange af eleverne er nye, nogle af disse ord gennemgår vi inden højtlæsningen, nogle af ordene tager vi under oplæsningen, hvor eleverne har lov til at “pippe”. – At pippe betyder, at eleverne må sige pip imens der læses højt, hvis der er noget de ikke forstår. Så standses oplæsningen kortvarigt og vi får styr på det, de var i tvivl om. Når højtlæsningen er færdig tager vi nogle af de litterære og indholdsrelaterede spørgsmål, som er tilknyttet lærerteksten. Hvis der er stemning for det kan vi lærere også fortælle om mere kulturelle/historiske emner. Til lærerdelen er der for hvert kapitel en kort introduktion til emner, der berøres i kapitlet. Det kan f.eks. være personer som Betty Nansen, eller mere generelt som opdragelse dengang m.m.

    Derefter går vi i gang med arbejdet med de forskellige opgavetyper, nogle af opgaver kræver en introduktion andre kan eleverne løse uden hjælp, når de har prøvet typen før. Eleverne har f.eks. hurtigt fanget hvordan dramatiseringsopgaven skal løses, det er også en opgavetype de rigtig godt kan lide.

    Opgaveskema

    Opgaveskemaet til kapitel 1

    Eleverne skriver deres navn på opgaveskemaet og krydser af efterhånden som de får deres opgaver godkendt og kan gå videre til en ny. Vi har her til at begynde med styret hvilke opgaver, der skulle løses hvornår, men det er tanken at elever får medbestemmelse på, i hvilken rækkefølge de ønsker at løse opgaverne, når de er blevet fortrolige med opgavetyperne.

    Staveordsbingo

    Staveordsbingo fra kapitel 1

    Elever spiller 2 og 2 med hver deres bingoplade. De vælger deres niveau af staveord og skriver ordene i de blå felter, herefter slår de med en terning skriver ordet de “lander på”. Det gælder om at få en række fuld og derefter en plade fuld.

    diktat

     

    Søg og find opgaverne har vi valgt at lade eleverne samle i hver deres book-creator bog, men det kunne ligeså godt være i et worddokument. Der er stor forskel på hvilket niveau opgaven løses på, men de er meget optagede af det og synes det er sjovt at lave deres egen fakta-bog.

    En af søg og find-opgave fra kapitel 2, lavet i BookCreator

     

    I kapitlerne møder eleverne mange for dem ukendte ord og talemåder. Vi bruger iPaden og ordbogen til at forstå og lære de nye ord og talemåder at kende.

    ordkort

    Vi lærer hvad en ørefigen er for noget

    Herunder kommer et eksempel på læseniveauerne:

     

    Niveau 1

    Av

    Erik og Poul er brødre.

    De har lavet ballade.

    ”Erik EMIIIL!” Eriks far råber.

    Han er sur og slår.

    Erik mærker tårer. Han løber op til sin mor.

     

    Erik og Poul får skæld ud.

    De har tisset på en dør i byen.

     

    Niveau 2

    Av

    Erik og Poul er brødre. De har lavet ballade.

    ”Erik EMIIIL!” Eriks far råber.

    Han er sur. Hans far hiver ham ind i skjorten. Eriks far slår.

    Erik får en lussing. Han står helt stille. Det gør ondt. Han bliver varm i kinden og øret

    Han mærker tårer. Han vil ikke græde. Han løber op til sin mor.

     

    Erik og Poul får skæld ud. Eriks far vil ikke have klager over sine børn. Han er meget vred.

    De har tisset på en dør i byen.

    De skal ind på værelset.

     

    Niveau 3

    Lussingen

    ”Erik EMIIIL!” Eriks far råber.

    Erik ved godt, han er på den. Hans far hiver ham ind i skjorten. Han er meget vred. Poul, Eriks bror, løber op og gemmer sig. De bor over togstationen.

    Lussingen rammer Erik. Hans far slår hårdt. Erik står helt stille. Han mærker at det gør ondt. Varmen breder sig i kinden og øret. Han vil ikke græde.

    ”Sådan et skarn…” Eriks fars råber. Erik bliver, selv om han gerne vil stikke af.

    ”Jeg – vil ikke – have klager over min søn!” Der kommer spyt ud af farens mund, mens han taler. Erik kan gætte, hvorfor faren er vred. Da faren er færdig med at skælde ud, løber Erik op ad trappen til sin mor.

    Hun er sammen med Dagmar. Hun lærer hende at spille klaver. Dagmar er doktorens datter. Hun er på alder med Erik.

    De har begge hørt Eriks far skælde ud. Dagmar smiler ondt. Erik må vente.

    Dagmar spiller “Der var en lørdag aften.”

    ”Fint Dagmar, så er det godt for i dag…” Eriks mor pakker Dagmars noder sammen. Dagmar trækker tiden ud. Hun ser på Erik.

    Da Dagmar er gået får Erik et kram af sin mor.

    “Hvorfor Erik?”, Eriks mor vil ikke rigtig have et svar.

    Poul kommer ind til dem.

    ”Du er den store. Du ved bedre, Poul…” Ane Marie ser på Poul. De bliver begge sendt på værelset.

     

    Eriks mor og far sidder i stuen. De taler sammen. De får kaffe af pæne kopper.

    ”Godt det ikke var en voksen, der så ham”, siger Eriks mor. De voksne kan finde på at slå.

    Eriks far er flov. ”Vores drenge skal ikke tisse på andres dør.” Han rynker sine bryn. Han vil ikke tale mere om det. Eriks mor rejser sig og samler kopperne.

    ”Erik får vi et hyr med..” siger faren.

     

    Niveau 4

    Lussingen

    ”Erik EMIIIL!” Eriks far råber den sidste del af Eriks navn.

    Erik ved godt, han er på den. Hans far trækker ham ind i skjorten. Poul, Eriks bror, løber op og gemmer sig. De bor over togstationen. Eriks far arbejder der. Han er forstander.

    Lussingen rammer Erik. Hans far slår hårdt. Erik står helt stille. Han mærker smerten. Varmen breder sig ud i kinden og øret. Han vil ikke græde, men det er tæt på.

    ”Sådan et skarn…” Eriks fars råber. Han bliver rød i hovedet. Erik bliver, selv om han gerne vil stikke af.

    ”Jeg – vil ikke – have klager over min søn!” Faren spytter, mens han taler. Erik kan gætte, hvorfor faren er vred. Da faren er færdig med at skælde ud, løber Erik op ad trappen til sin mor.

    Hun er sammen med Dagmar. Hun lærer hende at spille klaver. Dagmar er doktorens datter. Hun er på alder med Erik.

    De har begge hørt Eriks far skælde ud. Dagmar smiler ondt. Erik må vente på at Dagmar er færdig med at spille.

    Dagmar spiller et stykke af “Der var en lørdag aften.”

    ”Fint Dagmar, så er det godt for i dag…” Dagmar pakker sine noder væk. Hun er langsom og trækker tiden ud. Hun ser hele tiden på Erik.

    Eriks mor følger Dagmar ud.

    Da Dagmar er gået får Erik et kram af sin mor. De siger ikke noget. Moren ser på ham og ryster på sit hoved.

    “Hvorfor Erik?”, Eriks mor vil ikke rigtig have et svar.

    Poul kommer ind til dem. Han vil også gerne trøstes.

    ”Du er den store. Du ved bedre, Poul…” Ane Marie ser på Poul. Hun er skuffet. De bliver begge sendt på værelset.

     

    Eriks mor og far sidder i stuen. De taler sammen. De får kaffe af pæne kopper. Eriks far holder pause og er gået op til Ane Marie.

    ”Godt det ikke var en voksen, der så ham”, siger Eriks mor. Hun mener det. De voksne kan finde på at slå.

    Eriks far synes det er pinligt. ”Vores drenge skal ikke tisse på andres dør.” Han rynker sine bryn. Samtalen er slut. Eriks mor rejser sig og samler kopperne.

    ”Erik får vi et hyr med..” siger faren.

     

    Niveau 5

    ”Erik EMIIIL!” den sidste del af navnet råber hans far. Erik ved godt, han er på den. Hans far griber ham i skjorten og trækker ham ind. Poul løber op ad trapperne og gemmer sig i lejligheden. De bor over togstationen, hvor deres far er forstander.

    Lussingen rammer Erik hårdt på kinden. Hans far sparer ikke på kræfterne. Erik står helt stille. Han mærker smerten og varmen der breder sig fra kinden og ud i øret. Han nægter at græde, selv om han har lyst.

    ”Sådan et skarn…” Erik ser sin fars mund sige ord. Han holder øjnene på farens røde ansigt. Han bliver stående, selv om han gerne vil stikke af.

    ”Jeg – vil ikke – have klager over mine sønner!” Faren spytter, mens han taler. Erik kan gætte, hvorfor faren er vred. Da faren er færdig med at skælde ud, løber Erik op ad trappen til sin mor.

    Hun sidder ved klaveret sammen med Dagmar. Hun lærer hende at spille klaver. Dagmar er doktorens datter. Hun er på alder med Erik.

    De har begge hørt Eriks far skælde ud. Dagmar smiler skadefro, da hun ser Erik. Eriks mor ser det ikke. Erik ved, at hans mor ikke vil forstyrres. Han står stille og venter.

    Moren fortsætter på klaveret. Dagmar spiller et lille stykke af “Der var en lørdag aften.”

    ”Fint Dagmar, så er det godt for i dag…” Dagmar er længe om at pakke sine noder sammen. Hun ser hele tiden på Erik.

    Eriks mor følger Dagmar ud. Hun kommer tilbage. De siger ingenting. Hun ser ham i øjnene og ryster på hovedet.

    “Hvorfor Erik?”, hun vil ikke rigtig have et svar.

    Poul kommer luskende og læner sig op ad moren. Han vil også gerne trøstes.

    ”Du er den store. Du ved bedre, Poul…” Ane Marie ser strengt på Poul. “Du skulle have stoppet ham…” Morens stemme lyder skuffet.

    De bliver begge sendt på værelset.

     

    Eriks forældre sidder i stuen og taler. De drikker kaffe af pæne kopper. Eriks far holder pause og er gået op i lejligheden.

    ”Godt det ikke var en voksen, der så ham”, Eriks mor mener det alvorligt. De voksne kan finde på at slå.

    ”Sikke et syn, – sådan en lille gut stå og tisse lige op af døren!” Eriks mor ryster på hovedet, mens hun siger det. Eriks far synes det er pinligt.

    ”Vores drenge skal opføre sig pænt.” Han rynker sine bryn. ”De skal ikke stå og lade vandet på andres hoveddør!” Samtalen er næsten slut. Eriks mor rejser sig og samler kopperne.

    ”Ham får vi et hyr med..” Det er Erik, som faren hentyder til.

     

    Niveau 6

    ”EEERIK Emil!” den sidste del af navnet spytter hans far ud mellem tænderne. Erik ved godt, han er på den. Hans far griber ham i skjorten og trækker ham indenfor. Poul, Eriks bror, løber op ad trapperne og gemmer sig oppe i lejligheden. De bor i lejligheden over togstationen, hvor deres far er forstander.

    Lussingen rammer Erik hårdt, hans far sparer ikke på kræfterne, når han opdrager. Erik står helt stille. Han mærker smerten lande på siden af hovedet og varmen der breder sig fra kinden og ud i øret. Han nægter at græde, selv om skammen fra slaget vokser i ham.

    ”Sådan et skarn…” Erik ser sin fars mund bevæge sig. Han holder øjnene på de hvide pletter i farens røde ansigt og kan kun tænke på at få mere ilt i lungerne. Det brænder på siden af ansigtet og hans krop skriger efter at flygte, alligevel bliver han stående.

    ”Jeg – vil ikke – have klager over mine sønner!” Faren spytter hidsigt, mens han taler. Erik snapper efter vejret og det er som om, han ikke kan få nok luft.

    Stationsforstanderen har stået ned på pladsen foran stationen og ventet på Erik og Poul. Erik kan gætte, hvorfor faren er vred, men han kan ikke regne ud, hvordan faren ved det allerede.

    Det er en kamp at standse gråden, tårerne stabler sig op i øjnene og truer med at vælte ud. Han tørrer næsen med hånden, der kommer en kold, blank stribe på håndryggen. Først, da faren er færdig med sin reprimande og vender ham ryggen for at gå, starter kroppen op igen. Han løber han op ad trapperne og ind i lejligheden til sin mor.

    Ane Marie sidder ved klaveret, Dagmar, doktorens datter, får undervisning.

    ”Pigebarnet har gehør, men hun er for doven”, plejer hans mor at sige, når hun er gået. De har begge hørt Eriks far skælde ud, selv om det ikke foregik i lejligheden. Ane Marie lægger ikke mærke til det, men Dagmar smiler skadefro, da hun ser på Erik. Hun klimprer videre på klaveret, mens hun bukker hovedet ned. Erik ved, at hans mor vil ikke forstyrres, når hun underviser, så han står stiv i kroppen og venter lidt bagved.

    Moren fortsætter undervisningen på klaveret. Dagmar kigger stjålent på Erik. Hun er på alder med Poul og kommer en gang om ugen for at lære at spille. Hun spiller et lille stykke af Der var en lørdag aften, det går for stærkt.

    ”Fint Dagmar, så er det godt for i dag, samme stykke til næste gang – og så i det rigtige tempo…” Dagmar er længe om at pakke sine noder sammen, hun betragter Erik, som om hun skal have det hele med.

    Erik venter. Først da hun er fulgt ud, har hans mor tid til ham. Hun hviler bebrejdende hånden på hans skulder. De siger ingenting, hun ser ham i øjnene og ryster på hovedet. Hun sætter sig på klaverbænken.

    “Hvorfor Erik?” hun lyder ikke interesseret i et svar.

    Poul kommer luskende og læner sig op ad moren. Han vil også gerne trøstes.

    Ane Marie ser strengt på Poul, ”Du er den store og ved bedre, Poul…” Poul har ikke fået en ørefigen, men venter på at blive irettesat. Morens stemme er dæmpet med en skuffet klang. “Du skulle have stoppet ham…”

    De bliver begge sendt på værelset. Ane Marie lægger hånden på tangenterne og lader fingrene spille efter deres egen vilje. Hun ser tankefuldt ud af vinduet.

     

    Samme eftermiddag sidder Eriks forældre i stuen og taler om episoden. Stationsforstanderen holder kaffepause og er gået op i lejligheden til Ane Marie.

    ”Han var heldig, at det ikke var en voksen, der så ham”, Ane Marie mener det alvorligt. De voksne arbejdere er kendt for at have temperament, også når det gælder opdragelsen af andres børn.

    ”Hvordan kan han komme i tanke om det?”

    Ane Marie svarer ikke. ”Sikke et syn, – sådan en lille gut stå og lette sig lige op af døren!” Hun ryster smilende på hovedet, mens hun siger det, men Eriks far kan ikke se det sjove.

    ”Vores drenge skal være et godt eksempel Ane.” Han udelader Marie, når han vil sige noget særligt vigtigt. Det er lige omvendt, når han er alvorlig med drengene, så bruger han alle deres fornavne. Kaffestellet klirrer, da koppen bliver sat lidt for hårdt. ”De skal ikke stå og lade vandet på andres hoveddør!” Samtalen er slut. Selv om forårssolen er skarp, er der dunkelt i stuen denne eftermiddag.

  •  

     

     

     

     

     

     

    Så har jeg været i skrivegruppe igen, her kommer mit bud på en af skriveøvelserne:

    Overvejelser om min navle – gerne et digt

    Inde i min navle bor et lille svin
    Hævngerrig, hånlig – det elsker når folk bliver til grin
    Svinet lægger planer og er fantastisk intrigant
    Det godter sig længe hvis ballerina bli’r elefant

    Mit lille svin det hader i sær
    Rigdom og succes hos – ja faktisk hos alle og enhver
    Svinet støber kugler og lægger rænker
    Og soler sig gerne i andre folks lænker

    Svinet kan godt lide ulykke og død
    Især hvis det rammer en der er lidt for sød
    Svinet lægger fælder og smeder rygter
    Det klapper i sine hænder når folk bliver flove og flygter

    Inde i min navle bor et lille svin
    Det kommer kun ud, når jeg får lidt for meget vin…

  • Det er efterhånden længe siden jeg har lagt noget ud. Alt har stået i husbyggeprojektets tegn, men nu er det ved at være færdigt, så tiden er kommet tilbage. Jeg arbejder fortsat videre på at omskrive “Erik af Danmark” til undervisningsmateriale i flere niveauer. Jeg er også blevet en del af en skrivegruppe i Kerteminde, hvor vi laver små skriveøvelser, som jeg vil lægge ud.

    En af de første skriveøvelser, jeg lavede kommer her, den havde temaet grænser:

    Grænser

    “Det er bare Hanne Betjent… Det skal hun sgu ikke bestemme, – tag dig ikke af hendes piveri!” i Ivans stemme var en snert af hån. Han løftede glasset og skålede i retningen mod Hanne. “Skål min fru!”
    Sommeraftenen var fuld af latter og klinkende glas. Shubidua flød ud i den lyse aften og blandede sig med havens øvrige lyde. Hanne kiggede på Ivan, men vendte derefter blikket mod sin sidemand. “Det var jo bare fordi, der er fodboldkamp for U10 imorgen, Mikkel skal stå på mål…” Hanne skævede hen mod Ivan, han var optaget af en ny samtale, “…det ville være så fint, hvis vi kunne være der begge to og øhh..” Hun kastede endnu et blik hen mod sin mand “…han bli’r altså bare så dårlig, hvis han bliver ved med at drikke.” Hun holdt en pause. Papirsdugen var begyndt at krølle lidt, hun kradsede i den med en lang rød negl, duggen var ved at falde.
    “Men altså, det skal jeg jo heller ikke bestemme.” Det var mere en tanke end et spørgsmål, men bordherren satte sit glas i bordet med en stump lyd. Han løftede pegefingeren, “Han skal sgu´da ikke kalde dig Hanne Betjent – jeg var blevet stjernetosset…” Han lænede sig lidt hen mod Hanne, “Det skal du sgu ikke finde dig i!” pegefingeren valsede usikkert rundt i luften. “Du er jo sådan en pæn dame og alting,” et øjeblik så det ud som om, han ville sige noget mere, men så fangede en musikken hans opmærksomhed og han gav sig til at skråle med på omkvædet.
    Hannes øjne søgte igen hen mod Ivans plads. Stolen var tom, cigaretpakken, der havde ligget på bordet var væk. Hun skannede haven med blikket. Han var trukket over under æbletræet med en tændt smøg. Det var blevet for mørkt til at hun med sikkerhed kunne afgøre om han holdt øje med hende. Hun rejste sig. Det var bedst at få det overstået, inden det blev værre. Hun greb sig selv i at føre neglene op til tænderne. De var lange og kunstige – ligesom han kunne lide dem. Neglene føltes fremmede og lignede ikke hendes egne. Hun gik uden om bordet. Hælene, høje og slanke, sank i græsplænen, det fik hendes gang til at se ustabil ud. Hun huskede, at hun havde været stærk og sikker på sig selv. Måske skulle hun heller ikke have bedt ham om at holde igen, der foran dem alle sammen.
    “Er du nu fuld?” han talte lavt, men indædt, “Det er fan’me flot – skide dobbeltmoralsk!” Hans øjne var gemt bag små sprækker. Røgen fra hans cigaret cirklede dovent op fra hans hånd og skar hende i næsen. “Sad du og lagde an på Mogens?” hans stemme var skarp og farlig. Der blev stille lidt. Hun vidste godt han var jaloux anlagt. Men hun kunne heller ikke ignorere sin bordherre. De stod under æbletræet et lille stykke fra resten af selskabet. Hun havde ryggen til festen og skulle anstrenge øjnene for at se hans udtryk i ansigtet i mørket.
    “Luder!” Hun var ikke helt sikker på, om hun havde hørt rigtigt. Det havde lydt dæmpet, men nu kom der mere tryk på ordene. “Du skal sat´me ikke bestemme, hvornår jeg skal hygge mig med mine venner…” Han tog et hidsigt hvæs af cigaretten.
    “Sig undskyld!” Han tog fat i hendes køn gennem tøjet og klemte hårdt. Hun snappede efter vejret, “undskyld” hendes stemme var lille og han slap hende igen. “Det var godt…” Gløden fra cigaretten lyste et øjeblik hans ansigt op. Hun vendte sig for at se om nogen havde bemærket dem. “Du sætter dig hen til pigerne nu…Det er slut med at tale med Mogens!” skoddet landede i græsset og blev mast under hans fod.

  • Fotos af gademiljø 1914

    Forklaring til tegneren om hvordan jeg gerne vil have illustrationen.

    Erik af Danmark bliver til læse-let bog. Jeg har fået lavet en aftale med Historia Forlag om at lave læse-let version af min første roman for at få den ud til nogle flere læsere.

    Jeg har besluttet at investere i nye tegninger til læs-let bogen om Erik. Aner endnu ikke om det kan betale sig, men nu giver jeg det et skud. Det bliver sjovt at se, hvad tegneren får ud af mit oplæg.

     

  • Foto af solnedgang og heste der græsser

    Fra skumringstur med historier om ellepiger og åmanden.

    Har været afsted på skriveuge på Vallekilde Højskole i sommer. Det var en god oplevelse, det er altid rart at være sammen med andre der har interesse for at skrive. Bare at have nogen at diskutere hvordan man gennem dialog får udtrykt forskellige personers behov og karakteristika er fantastisk. Jeg tog afsted med ambitionen om at skrive min første roman ned i lix-tal så den kan bruges på læringsplatforme. Det viste sig at være svært og jeg ender nok med at have teksten i temmelig en del lix-udgaver. Hvilket jeg som lærer, ville elske at have, så kunne jeg have niveaudelt læsning af samme tekst.

  • Så er min nye udgivelse ved at være klar. Det er Andreas Erstling der har illustreret – og det er blevet virkeligt godt! Se bare her:

    Ingenmandsland omslag

    Ingenmandsland omslag

    Sneboldskampen - illustration af Andreas Erstling

    Sneboldskampen i ingenmandsland – illustration af Andreas Erstling

    På isen, illustration af Andres Erstling

    På isen – illustration af Andreas Erstling

    I klasselokalet illustration af Andreas Erstling

    I klasselokalet – illustration af Andreas Erstling

  • I øjeblikket samler jeg materiale til en ny bog.

    Jeg vil gerne have fokus på sociale processer i et ungdomsmiljø. Det er meningen at historien skal kunne belyse, hvad der kan være på spil i både store, mindre og helt små sociale fællesskaber og illustrere gruppedynamik.

    Det skal blive til en fortælling om de udfordringer der findes i et fællesskab – hvordan det kan køre skævt.

    Historien tænkes godt nok til undervisning, men skal ikke kun være en pædagogisk metode, men også en måde at være sammen på og god som historie i sig selv.

    Litteratur er en god måde at skabe fælles forståelse og det er meningen at historie skal lægge op til diskussioner og til at arbejde med trivsel.

  • Glæder mig vildt til at finde ud af hvordan og hvem der skal illustrere…

     

  • Så er jeg færdig med at skrive både fiktionsdel og faktadel til bogen “Fronten”. Den udkommer gennem Dansklærerforeningens Forlag i foråret. Jeg er spændt på at se hvem der kommer til at illustrere den. Selv er jeg gået på jagt efter fotos fra 1. Verdenskrig som kan passe til fakta-delen.