Det var som om den vidste, at de snart var der. Han så ned på sin hund, der lå og optog benpladsen ved passagersædet. Egentlig burde den vel i et bur i bagagerummet, men det var nemt at lade den hoppe ind i bilen og smække døren efter den. Den var så god, ikke noget med at hoppe op på sæderne, den lagde sig bare pænt i bunden af bilen og fandt sig i at blive transporteret. Og Fiaten var jo ikke ny længere, så det gik nok. Han kunne ikke lade være med at smile til hunden, som kiggede forventningsfuldt op på ham. Det er sjovt, tænkte han, at den fornemmede, når de var ved at være fremme. Den havde i hvert fald vågent løftet hovedet og snusede aktivt til luften.

Han parkerede bilen, snuppede et par poser i lommen og lagde hundesnoren om nakken på sig selv som en åbentstående halskæde. Han regnede ikke med at få brug for den. I hundeskoven var løse hunde i orden og det var en lettelse. Hans hund elskede at strække helt ud i løb. Det var få andre hunde der kunne følge med, han selv kunne da i hvert fald slet ikke.

“Plads Mozart” Han gav hunden en godbid og Mozart fulgte hans venstre side som om den var en sidevogn og han en motorcykel. Han skubbede til lågen som faldt tungt i, så snart de var inde på området.

Mozart dirrede af forventning, men ventede på sit signal.

“Mozart, fri!” Det var ikke nødvendigt at sige det ret højt.

Hanhunden skød af sted som en pil fra en bue. Halen piskede glad i luften og hunden strøg fra side til side med snuden i jorden. Den kom aldrig længere væk end han kunne dirigere den med et lavt fløjt.

Han var stolt af sin hund, det var ikke nogen præmiehund, der kunne avles på. Men Mozart var særlig. Det, de havde sammen, ham og Mozart, var helt specielt. Det var et bånd på tværs af arter. De forstod hinanden og kerede sig om hinanden. Det var en relation uden forbehold. De beskyttelsesvægge, han satte op, for at møde resten af verden var unødvendige i deres samvær. En blank brun pels fór forbi, Mozart var ikke færdig med at krudte af. Han fandt en pakke cigaretter i lommen, bankede en ud og tændte den. Han besluttede at gå en runde og vidste at Mozart automatisk ville holde sig i nærheden af ham. Det var længe siden, at den var stukket af fra ham. Han kom til at kluk le ved tanken om dengang, han havde jagtet hunden henover flere marker og de begge måtte i bad bagefter. Han fik lidt af røgen galt i halsen og hostede, men smilede samtidigt. Dengang havde han været skide sur på Mozart, som bare havde været en stor hvalp. Det var en hare, der havde udløst hele miseren. Det havde det for øvrigt været næsten hver gang, det var sket – en hare, eller en fasan.

Han fløjtede lavt. Det rykkede i Mozarts krop, han vendte rundt og kom løbende tilbage.

“Plads!”

Lidt længere fremme var der en anden hund, det var en schæfer, der kom også en dame gående. Lige som ham selv, brugte hun heller ikke hundesnor.

“Dejligt vejr!” Sagde hun. “Må de hilse?” Schæferen havde ikke opdaget Mozart endnu. Hun havde snoren klar.

Mozart stod plads ved siden af ham.

“Det sker der vist ikke noget ved.” Han smilede til hende. “Mozart fri!”

Hundene snusede til hinanden og schæferen gjorde tegn til at ville lege. Mozart viste sig helt ligeglad med den anden hund.

“Han er ikke så ung mere,” han følte det, som han skulle undskylde, at hans hund ikke gad at lege med hendes.

“Nå, han ser da ellers frisk ud.” Hun kiggede efter hans hund, som rigtigt nok så meget energisk ud.

“Ja, der er liv i ham endnu.” Han nikkede til hende, “Nå, fortsat god dag.”

“I lige måde.”

Det var nemt at møde folk, når man havde en hund med – og uforpligtende. Han gik videre, han trængte mest til lidt fred. Han nåede hen til området med bænken og slog sig ned. Det varede ikke længe inden Mozart opdagede, at han havde sat sig. Reglerne var anderledes udenfor. Indenfor kom Mozart ikke i møblerne, men hvis de var ude og han satte sig på en bænk, så var det blevet en vane at hunden skulle sidde ved siden af. Så sad de sådan, side om side og betragtede verden.  Mozart puffede med snuden under hans arm, den ville kløes. Han trak tilfreds vejret dybt ind, og roen faldt over ham.

“Go’ hund” han kløede Mozart bag øret. Det var nu en helt dejlig dag.