Go’ morgen Danmark kørte i tv’et mens hun lavede sin kaffe. Det var lyst udenfor og fuglene kunne svagt høres gennem de ellers lukkede vinduer. Hun kiggede ud i haven, mens hun stak næsen ned kaffeposen. Denne kaffe duftede særligt dejligt, den havde også været dyr. Bønnerne var hele og hun glædede sig allerede til, at duften skulle blive endnu mere intens, når hun malede dem. Hun hældte bønner over i den elektriske kaffekværn, trykkede på knappen og for en tid forsvandt både lyden af morgenværterne og den svage fuglekvidder til fordel for støjen fra kværnen. Duften var dyb og aromatisk og med noter af følelsen fra noget trygt. Værterne i Go’ Morgen Danmark drak også kaffe, der stod i hvert fald kopper på bordet foran dem. Det var Royal Copenhagen, Mega Mussel, hun havde også selv stellet, men lige siden hun havde set at prinsessen havde fået Flora Danica stellet, havde hun fået lyst til det stel i stedet. Måske skulle hun i eftermiddag forbi Imerco og købe sig en kop. Hun var, når alt kom til alt, blevet lidt træt af det blå blondemønster. Det gav ikke den rigtige fornemmelse mere. Hun tog en af kopperne ud af skabet og lod fingeren glide hen over kanten, var riflerne ikke også lidt umoderne? Det ville være meget bedre at drikke sin kaffe af en kop prydet med magnolia. Hun skænkede kaffe og greb sin telefon. En søgning viste stellet. Der var også en guldkant på – meget elegant. Hun var nok nødt til at have kagetallerkner med også.  Måske bare 4 sæt, så kunne de drikke kaffe og få et stykke kage af det, når hun fik gæster. Hendes kop var blevet tom, uden at hun havde bemærket det. Hun skænkede igen. Morgenværten på fjernsynet havde en flot skjortebluse på. Den dejlig forårsagtig ud, den ville passe så godt til de bukser, hun havde købt, men endnu ikke fået på. Hun manglede jo at finde noget, der kunne passe til. Hun skulle helst komme til at se afslappet chik ud. Det ville være dejligt. Bukserne havde et lidt råt udtryk, så med værtens fine bluse ville det give en god balance. Hun gik på Facebook og ind på Go’ morgen Danmarks gruppe.

“Hej Go’morgen” tastede hun. Hvad var det nu hun hed – værten? -Det var vist Ida.

“Sikken en fin bluse Ida har på her til morgen – hvor er den fra?” Hendes tommelfingre fløj rundt på den lille skærm. Så var det bare at vente på svar. Hun kunne nok ikke finde præcist den bluse her i Kerteminde, selv om der var mange gode damebutikker, men så måtte hun lede på nettet. Hun kunne selvfølgelig lige kigge et par steder, når nu hun skulle forbi Imerco i eftermiddag. Koppen var tom igen, hun skævede op til uret på væggen. Hun kunne godt nå en kop mere. Måske skulle hun også finde sig en taske, bare en lille clutch, der kunne passe til. Den behøvede ikke at være særligt dyr, så længe den var i skind og kunne rumme hendes nøgler og telefon. Der opstod et lille følelsesmæssigt vacuum og nærmest uden at opdage det, havde hun klikket sig ind på Zalando og sat søgefiltre til, man kunne jo altid sende den tilbage. Hun rystede trangen af sig og lukkede appen med en tom følelse. Hun måtte hellere lade være. I stedet gav hun sig til at scrolle på Facebook, en lille rød notifikation dukkede op forneden. Der var allerede svar på det med blusen, hun blev varm og glad.

Den var fra Stine Goya. -Ja, det kunne hun faktisk godt se nu. De havde den på Boozt, hun klikkede den i kurven og smilede. Det ville blive så flot. Tilfreds vippede hun med fødderne. Måske kunne hun have den på i weekenden? Det håbede hun. Hun klikkede sig til kassen og betalte med sit kort. Tomheden fra før var væk. Hun rejste sig opløftet og satte kaffekoppen i opvaskeren. Nu var det strengt taget ikke nødvendigt at gå i butikker i eftermiddag, men hun kunne jo selvfølgelig lige kigge efter tasken. Hun mærkede humøret stige, en kildrende forventning løb gennem kroppen. Måske skulle hun også finde et par sko og den der fingerring, hun ønskede sig.