Endnu en skriveøvelse

Øko-gris fra Nørremadegaard

 

 

 

 

 

 

 

Så har jeg været i skrivegruppe igen, her kommer mit bud på en af skriveøvelserne:

Overvejelser om min navle – gerne et digt

Inde i min navle bor et lille svin
Hævngerrig, hånlig – det elsker når folk bliver til grin
Svinet lægger planer og er fantastisk intrigant
Det godter sig længe hvis ballerina bli’r elefant

Mit lille svin det hader i sær
Rigdom og succes hos – ja faktisk hos alle og enhver
Svinet støber kugler og lægger rænker
Og soler sig gerne i andre folks lænker

Svinet kan godt lide ulykke og død
Især hvis det rammer en der er lidt for sød
Svinet lægger fælder og smeder rygter
Det klapper i sine hænder når folk bliver flove og flygter

Inde i min navle bor et lille svin
Det kommer kun ud, når jeg får lidt for meget vin…