Skype med pingviner fra Sydafrika

I denne uge fik jeg hul igennem til Sanccob via Skype. Det var en super oplevelse at se mit internationale hold være helt opslugt af Tamlyn, der forklarede os en masse om sydafrikanske pingviner. Hun havde Princess på skødet – en sød pingvin, der nød at blive nusset mens vi talte sammen. Eleverne fik en masse viden om problemerne med plastikforurening i havet samtidigt med at de fik en fin oplevelse ved at se Tamlyn og Princess live.